Kampen om din klub
Kampen om din klub

AC Milan

8. januar 2024 - 27 min

Nu skal vi til det måske mest succesfulde fodboldejerskab af én enkelt person i europæisk fodboldhistorie. For man kan ikke sige AC Milan uden at sige Silvio Berlusconi, der reddede den stolte klub fra en konkurs og gennem mere end 30 år finansierede klubben gennem nogle af klubfodboldens flotteste sæsoner og en konstant pokalhøst. Her får du fortællingen om AC Milan, men også om Berlusconi - men også om de år, hvor det gik galt under den skandaløse, italienske charlatan, hvorefter klubben blev overtaget af "a man of mystery". For en stund. Og så kan du selvfølgelig lære de nye og nuværende AC Milan-ejere at kende. Vært: Nicklas Degn. Gæst: Brian Bødker, AC Milan-fan og vært på podcasten "De 3 Senatorer".

Om podcast

Kampen om din klub

Nogle gange går det godt. Andre gange går det rigtig skidt, når en rig mand, et holdingselskab eller en nationalstat skal give sig i kast med at eje en fodboldklub med alt det bøvl, det indebærer. For de kan jo være lidt på tværs, de der fans, der så gerne vil have noget at skulle have sagt i enhver fodboldklub. Det ser vi mere end nogensinde i dag, hvor store, stolte klubber, der også er lokale kulturbastioner, bliver skaltet og forvaltet til tilhængernes delte begejstring og frustration. De følelser skaber dramaer og magtkampe, og dem skal vi helt ind i. Det er det, vi gør i "Kampen om din klub". En serie, der portrætterer nogle af verdens største fodboldklubber med udgangspunkt i dem, der ejer og bestemmer i klubberne.

Gå til Podcast
Kampen om din klub
Afspiller nu

Aften

17:05
20:00