PRAKTIK HOS RADIO4
Se nedenfor, hvilke praktikanter vi søger i øjeblikket.
Vil du vide mere om vores praktikpladser, så er du meget velkommen til at kontakte os. Praktikantvejleder Camilla Høj Eggers: 21 43 41 77, Mail: che@radio4.dk
RADIO4 I AARHUS SØGER 4 UNIVERSITETSPRAKTIKANTER TIL FORÅRET
Radio4 i Aarhus søger universitetspraktikanter, som i foråret kan blive en del af vores redaktioner, som hver dag knokler for at lave engagerende og knap så forudsigeligt indhold.
Radio4 er en landsdækkende public service-taleradio, der både laver nyheder, undersøgende journalistik, debatstof mm. Det er på hver af redaktionerne Radio4 Undersøger, Verden kalder, Sport og SoMe/publicering, vi har brug for en universitetspraktikant – og hvor du kan lære en masse om journalistik, lydproduktion, storytelling, SoMe etc.
Sammen med en erfaren journalist får du fx mulighed for at prøve kræfter med at:
Bygge udsendelser op og planlægge det gode interview.
Hjælpe redaktioner og værter med at lave research til brug i udsendelserne og transskribere interviews med kilder.
Deltage i diskussioner om programmers indhold og være med til at idéudvikle.
Kontakte og tale med potentielle kilder til vores programmer, hvilket bl.a. inkluderer dialog med interesseorganisationer, forskere, partiernes pressetjenester på Christiansborg mm.
Deltage i idéudvikling af SoMe-formater til nogle af radioens programmer
Producere særskilt SoMe-indhold til Radio4’s profiler på hhv. Facebook, Instagram og X (Twitter).
Det er en fordel, hvis du følger samfundstendenser og de store debatter tæt og er up to date på radio- og podcastmarkedet. Vi forventer, at du har mod på at spille ind med dine gode idéer. Du er vidende og en grundig researcher, som samtidig har lyst til at være med til at formidle komplicerede emner på en fængende og original måde.
Har du spørgsmål, så kan du ringe til redaktør Camilla Høj Eggers på 21434177.
Deadline for ansøgninger er den 14. december – men vi ansætter løbende, så hold dig ikke tilbage. Send til che@radio4.dk
Praktikforløbet er ulønnet, på fuld tid og løber fra februar til maj/juni 2024. Det er en forudsætning, at praktikken er meritgivende. Ved indgåelse af praktikaftale forudsætter vi, at kontrakten efterfølgende skriftligt godkendes af dit uddannelsessted. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller studerende fra andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet.
OM RADIO4
Vi er et landsdækkende public service-mediehus, der sender taleradio og udkommer med programmer på stort set alle lydbårne platforme hele døgnet.

Vi er knap 70 medarbejdere på vores hovedredaktion i Aarhus og en lidt mindre redaktion i København.
Radio4 er et super fedt sted at være praktikant
Man har det super fedt som praktikant.
Selv om man nogen gange kan blive lidt skæv i hjernen af så meget god radio.
Og så er det jo bare super fedt at have www.radio4.dk på sit CV.