500+ episoder

14. december
I aften i Nattevagten på Radio4 taler vi om juletraditioner - både dem, der varmer, og dem, der stresser. Hvad gør julen særlig for dig, og hvilke traditioner giver mest ro eller mest pres? Lytterne ringer ind og deler deres oplevelser fra julens mange ritualer. Aftenens vært, Bubber, bliver budt velkommen af Asta, som starter natten med at synge en sang - og så er scenen sat for samtaler om jul, minder og forventninger.

14. december
Har du set en engel? Måske i en drøm, i religiøs henseende eller gennem små tegn i hverdagen. En engel kan betyde meget – nogle af os tror på engle, andre gør ikke. Alligevel leder mange fortællinger, symboler og ordsprog os tilbage til englen, som i udtrykket: “der går en engel gennem stuen”. Og i nat gør der netop det i Nattevagten – lyt med.

12. december
I nat taler vi om soldater liv, i anledning af at Mads' datter har aftjent værnepligt, hvorfor hun også åbner programmet som første indringer. Hvordan er livet som soldat? Hvad har det gjort ved dig, at være inde og springe? Det og meget mere diskuterer Mads med nattens indringere. Lyt med!

10. december
Kan du huske de venner du havde, da du var barn? Hvem var de og har I stadig kontakt i dag? I nat går vi tilbage i tiden og taler om barndomsvennerne. Hvem de var, hvad I lavede sammen, hvordan jeres venskab var - måske at I legede tagfat i gården eller tegnede krusseduller på karton i børnehaven. Barndomsvenner i nat - lyt med!

9. december
I denne udgave af Nattevagten er emnet kø. En kø, flere køer, lange køer, korte køer, dårlig kø kultur, kø til kassen, kø til at komme igennem til Nattevagten. Hvilke skøre fortællinger kan der komme ud af dette, på overfalden, trivielle emne? Nattevagtens lyttere beviser endnu engang, hvor mange spændende historier de har i bagagen - lyt med!

8. december
Lad Caroline vogtenatten for dig. Vi går årets fire mørkeste uger i møde, så med poesi og og samtaler pakker vi os sammen, og åbner denne nat, som nu på én eller anden måde føles endnu længere. Og så bliver der talt ret meget om katte. Men du ved jo nok, hvad man siger: Den der gemmer til natten, gemmer til... Katten! Og så er den sikkert også grå. Lyt med!

6. december
Mads fik nogle gratis bøger fra en boghandler og delte dem ud til nogle, der ikke havde meget at gøre med som en lille julegave. En handling man vist kan betegne som en god gerning, og derfor spørger vi lytterne, hvordan man egentlig betegner en god gerning og hører om deres gode gerninger. Det handler om alt fra at åbne sit hjem op for ensomme på juleaften til at stoppe en slåskamp.

4. december
I denne udgave af Nattevagten taler vi om mærkedage. Holder du bryllupsdag, årsdag, fødselsdag, dåbsfejring eller noget helt femte? Det kan være du mindes et kært familiemedlem der er gået bort, eller noget andet stort der er sket i dit liv. Alt det og mere taler nattevagtens lyttere om med nattens vært Mads - Lyt med! -

1. december
Bølgerne kan ofte gå højt når man diskutere på Facebook. Derfor skal vi tale i nat tale om debatkulturen på Facebook. Er du selv på Facebook eller har du valgt det fra? Er du måske ligefrem en tastaturkriger, der engagere dig i diverse debatter eller nyder du blot og sidde og følge med uden at blande dig? Alt dette skal vi snakke om i nat - Lyt med!

30. november
I nat taler vi om uundværlige kunstværker. De fleste af os har et eller flere kunstværker, som betyder meget for os, og som vi altid vender tilbage til. For eksempel en novelle, som har været med til at danne os, eller en film vi har set tyve gange. Nattens tema er altså betydningsfulde kunstværker, og din vært er Torben. Lyt med!

29. november
Forleden nat talte Torben med en 69-årig mand, der havde fundet sit livs ærinde - og det gav inspiration til natten tema. Så har du et livsærinde? Hvordan fandt du ud af, at du havde et livsærinde? Eller er du en af de mange, der endnu leder efter sit livsærinde? I nat taler Torben altså med lytterne om deres livsærinde. Lyt med!

27. november
I nat går der kage i Nattevagten. Vi skal ikke tale om opskrifter, men om kagen som kulturelt fænomen. Hvorfor er bagedysten for eksempel, blevet så populært? Hvorfor er det så godt at samles om at spise kage? Er du blevet presset til at spise kage? Lytterne ringer ind og svarer på disse presserende spørgsmål om kage - lyt med!

24. november
I nat skal vi tale om uddannelse. For nogen er en uddannelse en kæmpe identitetsmarkør, som de ser tilbage på med glæde. For andre har en uddannelse ikke haft den store betydning på deres videre færden. Uanset om du har taget en lang videregående uddannelse eller aldrig er gået videre i uddannelsessystemet fra folkeskolen vil vi gerne høre, hvad du forbinder med det at tage en uddannelse, og hvad der ligger til grund for, om du har valgt at tage en uddannelse eller ej. Lyt med!

21. november
I nat taler vi om de rollemodeller, som vi alle sammen ser op til. Det kan være, at du ser op til din mor for altid at hilse pænt på andre, når I gik rundt inde i byen; din bedstefar for altid at holde sit skæg pænt og rent; eller måske din gamle folkeskolelærer, som lærte dig at holde af naturens forunderlige skatte. En rollemodel kan komme i mange afskygninger, og vi taler om nogle af dem i nat – lyt med!

20. november
Gårsdagens valgresultat afslører, at vælgerne har stemt til fordel for en bedre ældrepleje. I Nattevagten ønsker vi at udvide samtalen om om den gode pleje i forlængelse af valget, og derfor lader vi lytterne fortælle - både dem, som udøver pleje for andre, men også dem som har modtaget pleje og dem som i hverdagen gør sig tanker om, hvordan de gerne vil plejes. En nat som byder på rørende historier om at modtage omsorg og personlige erfaringer med at udøve pleje for nogen, som behøver den. Lyt med!


