Vildspor
16. oktober 2021 - 1 time og 45 min

Efterårets andet svampeafsnit foregår også på årets bornholmske svampelejr, men her er vi taget i løvskoven ved Pølsesø med Tobias Guldberg Frøslev og Jacob Heilmann-Clausen. Ved første øjekast ligner det en helt almindelig danske bøgeskov, men pludselig vokser der også avnbøg og fuglekirsebær og kæmpe klipper ligger spredt i skoven. Højdepunktet viser sig at være en dybt nedskåret kløft ned mod en bæk med leret jordbund og flere sjældne svampearter. I skoven taler vi om hvordan den overjordiske mangfoldighed af frugtlegemer egentlig korresponderer med det som man kan finde i jordbunden med genetiske undersøgleser. Ekspeditionens hovedmål er de uanselige brune hundeslørhatte, og hvor mange nuancer af brunt findes der egentlig? Hjemme i laboratoriet forsøger vi at nøgle en hundeslørhat gennem den nye slørhattenøgle, og vi kommer til at tale om forskellen på at få et facit via genetiske analyser og lære at kende svampene ude i naturen ved hjælp af farver, former, smag og lugt. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Tobias Guldberg Frøslev og Jacob Heilmann-Clausen

Om podcast

Vildspor

Naturen er både et mirakel og en kampplads. I ’Vildspor’ kaster vært og forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs lys over begge dele. Vi er med ham, når han går på jagt efter sårbare arter og store følelser. Hver uge på Radio4 inviterer Rasmus på nye indsigter både ude i naturen og i studiet i samtaler med forskere, politikere og kunstnere.

Gå til Podcast
Vildspor
Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00